ESG – En dybdegående introduktion

GHG-protokollen er udviklet af World Resources Institute (WRI) og World Business Council for Sustainable Development (WBCSD) og er et vigtigt redskab til at hjælpe organisationer med at forstå, kvantificere og rapportere deres klimapåvirkning. GHG-protokollen opdeler klimapåvirkningen i tre scopes eller kategorier:

Scope 1 (Direkte udledninger):

Dette omfatter de direkte drivhusgasemissioner, der stammer fra kilder og aktiviteter, der er direkte kontrolleret af en organisation. Dette kan omfatte forbrænding af brændstoffer i virksomhedens egne faciliteter, processer og køretøjer samt udledninger fra industrielle processer.

Scope 2 (Indirekte energirelaterede udledninger):

Dette omfatter indirekte udledninger, der opstår som følge af produktion af den elektricitet, varme eller køling, som en organisation køber fra tredjeparter. Med andre ord er det de udledninger, der genereres uden for organisationens grænser, men som er relateret til den energi, de bruger.

Scope 3 (Øvrige indirekte udledninger):

Dette omfatter alle andre indirekte drivhusgasemissioner, der stammer fra organisationens aktiviteter, men som ikke er omfattet af scope 2. Dette kan omfatte leverandørers udledninger, affaldshåndtering, transport af medarbejdere, produkters livscyklusudledninger og mere. Scope 3-udledninger er normalt de mest omfattende og komplekse at vurdere, da de kræver data fra forskellige kilder i hele forsyningskæden.

De strammere ESG krav skyldes, at vi er bagud i klimakampen i forhold til Paris-aftalen indgået mellem 196 lande i 2016. Formålet med Paris-aftalen er at bekæmpe klimaændringer ved at begrænse den globale opvarmning til “godt under” 2 grader Celsius over det førindustrielle niveau og stræbe efter at begrænse opvarmningen til 1,5 grader Celsius. Selvom målet om 1,5 grader ikke er umuligt at nå, er der et stort behov for at intensivere bestræbelsen for at reducere drivhusgasemissioner. Kigger man på indekset, Earth Overshoot Day, får man en meget god indikation af, hvor langt vi er fra målet.

Earth Overshoot Day 2023

Earth Overshoot Day er den dato på kalenderåret, hvor menneskeheden har brugt mere naturressourcer og produceret mere affald, end jorden kan fornye eller absorbere på ét år. Dette indebærer, at menneskeheden i resten af året “overskrider” Jorden’s økologiske kapacitet, og vi begynder at tære på fremtidige generationers ressourcer. For 2023 ramte vi Earth Overshoot Day den 2. august, hvilket betyder at vi bruger de fremtidige generationers ressourcer de resterende 5 måneder af 2023.

Selvom klimapolitik fylder en del i mediebilledet, blandt virksomheders strategier og i politiske kampagner, så er faktum, at vi i Danmark ikke kan kalde os for et grønt forbillede. I hvert fald ikke, hvis vi kigger på Danmarks Earth Overshoot Day. I 2023 ramte vi dagen den 28. marts, og vi klarer os derfor langt dårligere end de fleste andre nationer. Her på billedet ses, hvordan Danmark er placeret i forhold til andre nationer.

De nye europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering markerer et vigtigt skridt i retning af mere gennemsigtighed og harmonisering inden for virksomheders rapportering om deres bæredygtighedsindsats. Disse standarder er designet til at give interessenter og investorer en mere omfattende forståelse af virksomheders bæredygtighedsstrategier og resultater. Standarderne omfatter tre centrale områder:

• Ledelsesprocesser, strategi og forretningsmodel, herunder virksomhedens overordnede tilgang til bæredygtighed i deres kerneforretning.
• Politikker og handlingsplaner til at identificere, vurdere og styre væsentlige bæredygtighedsemner.
• Præstationsmålinger i form af data om CO2-udledning, affaldsreduktion samt sociale indvirkninger. Derudover virksomhedens målsætning, og hvordan den planlægger at forbedre sit aftryk på omverdenen.

I den globale overgang til bæredygtig energi spiller solenergi og solceller en afgørende rolle. Disse teknologier ikke kun reducerer CO2-udledninger og afhængigheden af fossile brændstoffer, men de kan også integreres i en virksomheds ESG-strategi på flere måder.

Solenergi er kendt for sin minimale miljøpåvirkning sammenlignet med fossile brændstoffer. Solceller producerer ren elektricitet uden luftforurening, vandforbrug eller farligt affald. Ved at investere i solenergi reducerer din virksomhed sin kulstofaftryk og bidrager til at bremse klimaforandringerne.

At inkorporere solenergi og solceller i din virksomheds ESG initiativer er ikke kun en smart forretningsbeslutning, det er også en investering i en renere og mere bæredygtig fremtid. Ved at omfavne solenergi som en del af din ESG strategi kan din virksomhed nyde fordelene af lavere miljømæssig påvirkning, positive sociale konsekvenser og forbedret governance, samtidig med at den positionerer sig som en leder inden for bæredygtig forretning.

I dag stilles der øgede krav til virksomhedens bæredygtighed, og virksomheder er under et større pres for at imødekomme disse krav. I en undersøgelse fra 2021 lavet af Dansk Industri, har en række virksomheder svaret på, hvilke grupper der stiller de største krav til deres bæredygtighed. Resultaterne viser, at langt de største krav stilles fra virksomhedskunder (75%), herefter offentlige kunder (38%), investorer (28%), forbrugere (26%) og egne medarbejdere (24%).

Virksomheder, der formår at imødekomme og endda overgå disse bæredygtighedskrav, kan opnå en betydelig konkurrencefordel. De kan appellere til flere kunder, investorer og medarbejdere, som værdsætter bæredygtighed og foretrækker virksomheder, der tager ansvar for deres miljømæssige og sociale påvirkninger.

Mange markeder og sektorer kræver nu bæredygtighedscertificeringer eller beviser på bæredygtig praksis for at deltage. Virksomheder, der investerer i bæredygtighed, har lettere adgang til disse markeder og mulighed for at udvide deres kundebase.

Med andre ord, vil din forretning have en større konkurrencefordel over kunder, investorer og medarbejdere, hvis den formår at opfylde ESG kravene bedre end konkurrenterne.

Klimakompasset giver din virksomhed mulighed for at forstå og rapportere dens indvirkning på miljøet og tage konkrete skridt mod en mere bæredygtig drift. Det er et værdifuldt værktøj i arbejdet med at reducere udledningen af drivhusgasser og fremme bæredygtighed.

Få et overblik over jeres udledning af drivhusgasser, og se en opgørelse af virksomhedens generelle klimabelastning. Brug indsigten til at vurdere, hvordan forskellige tiltag kan påvirke jeres klimaaftryk. I bund og grund et rigtig godt værktøj til at vurdere og udvælge jeres ESG strategi let og overskueligt.

Gå til Klimakompasset her.

De 17 verdensmål, også kendt som Verdensmålene eller FN’s Bæredygtighedsmål, er en global dagsorden for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget af FN’s medlemslande i 2015 som en del af Agenda 2030. Disse mål er designet til at tackle nogle af verdens mest presserende udfordringer og skabe en mere retfærdig, fredelig og bæredygtig fremtid. Selvom det på et forretningsmæssigt plan, kan give en fordel at have en bundsolid ESG strategi, så er Verdensmålene selvfølgelig ikke lavet med henblik på at tjene penge, men på at gøre en forskel på vores omgivelser. På et virksomhedsniveau, er især mål 7 til 12 relevante, da det er her, hvor virksomheder selv kan gå ind og gøre en forskel. De består af følgende mål:

• Bæredygtig energi
• Anstændige jobs og økonomisk vækst
• Industri, innovation og infrastruktur
• Mindre ulighed
• Bæredugtige byer og lokalsamfund
• Ansvarlig forbrug og produktion

Solenergi er én af flere naturlige energiformer, som kan hjælpe din virksomhed med at opfylde miljø-principperne fra UN Global Compact. At skifte fra tunge brændstoffer til naturlig energi, vil bidrage positivt til følgende principper inden for miljø-kategorien:

• Princip 7: Virksomheder bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer; og
• Princip 8: tage initiativer til at fremme større miljømæssig ansvarlighed; og
• Princip 9: tilskynde udvikling og udbredelse af miljøvenlige teknologier