25. maj 2023
FAQ – Solceller til private
Solcelleanlæg til private er en rigtig god løsning til dig, der ønsker at opnå store besparelser på din elregning. Udover, at du fra dag ét opnår en økonomisk besparelse, så er solceller også med til at skåne miljøet.
Hvis du overvejer at investere i solceller til private, står du sikkert med en masse spørgsmål du gerne vil have svar på. Vi forsøger at give svaret på de mest stillede spørgsmål omkring solcelleanlæg til private her. Og har du yderligere spørgsmål, så ring eller skriv til os!
Solceller privat og til erhverv – Hvilke fordele er der?
Flere og flere investerer i solcelleanlæg, og solen er blevet en mere populær løsning for at producere grøn energi og reducere ens miljøpåvirkning. Men hvad er de konkrete fordele med solceller til privat bolig? >Det får du svaret på her:
Reduktion af CO2-udledning
Solceller producerer ren energi og udleder minimal CO2 når de omdanner energi fra solen. Dette er et stort skridt i den grønne retning og i kampen mod den globale opvarmning.
Et solcelleanlæg har et lavt støjniveau
En stor fordel ved solcelleanlæg er, at de har et meget lavt støjniveau. Det er derfor en oplagt miljøvenlig løsning, hvis bygningen er placeret i et område med tæt beboelse, hvor f.eks. vindmøller kan være en større støjbelastning.
Solcelleanlæg har lave driftsomkostninger
Efter installation af et solcelleanlæg, kræver det meget lidt vedligeholdelse. Solceller har som regel en lang levetid, men selvom de ikke kræver meget vedligeholdelse, er det dog en god idé jævnligt at få en teknikker til at efterse dem.
Øget energi-selvforsyning – både privat og på samfundsniveau
Som privatperson kan du komme et skridt tættere på energi-selvforsyning med et solcelleanlæg. Men faktisk kan solceller også hjælpe på at reducere afhængigheden af udenlandske energikilder på et samfundsniveau.
Hvor stort solcelleanlæg må man sætte op som privat?
Hvis du som privatperson ønsker at opsætte solceller på din husstand, er der faktisk ikke nogle officielle begrænsninger på størrelsen af solcelleanlægget. Inden du opsætter et stort anlæg, er det dog en god ide at undersøge din husstands kapacitet, kommunale regler samt være opmærksom på nabohensyn. Husk der også findes forskellige typer af solceller. De mest effektive er monokrystallinske solceller – og det er selvfølgelig dem ProSolar leverer!
Hvor stort et solcelleanlæg skal jeg have?
Når du skal vælge størrelse på dit solcelleanlæg, bør du undersøger hvor stort dit elforbrug forventes at være. Endvidere skal du også tage højde for, hvor stor en procentdel af dit samlede forbrug du ønsker skal dækkes af solceller. Disse to faktorer er det vigtigste, når du skal vælge størrelsen på dit solcelleanlæg. Hvis du overvejer at investere i et stort anlæg, bør du også undersøge hvorvidt dit hus kan bære den forventede mængde solceller.
For at give et pejlemærke, så vil et gennemsnitshus til en familie i Danmark kunne klare sig med et 6kW solcelleanlæg – disse kan producere omkring 6000-6200 kWh om året.
Kan man være selvforsynende med strøm?
Som privat husstand kan du faktisk godt være selvforsynende med strøm. Et solcelleanlæg er en god investering hvis du ønsker dette, og får du det rigtige antal solceller kan de dække hele din husstands forbrug. Hvis du producerer for meget, kan det overskydende el sælges videre til elnettet. Du får derved både økonomiske besparelser og grønnere energi med solceller.
Kan solceller betale sig i 2023 for en privat husstand?
Det korte svar er ja, solceller kan godt betale sig i 2023 for en privat husstand. Der er dog flere faktorer som gør, at du får mest ud af din investering. Først og fremmest afhænger afkastet af din solceller af mængden af dit forbrug – desto større forbrug, desto billigere er solcelleløsningen for dig på sigt.
Hvis du planlægger at sælge din bolig kort tid efter montering, er det meget sandsynligt at husstanden er steget mere i pris end hvad anlægget har kostet.
Prisen på el er billigere med solceller, og på 4-5 år vil din investering have tjent sig hjem.
Hvor meget el må man selv producere med solceller til private?
Når du investerer i solceller til private, er der faktisk ingen begrænsninger for, hvor meget el du selv må producere. Der er en chance for, at du kan producere mere el end du selv bruger. Hvis det sker, har du mulighed for at sælge overskydende produktion til elnettet. Her skal du dog være opmærksom på skattereglerne ved salg af overskydende el, hvilket du kan læse mere om herunder. Læs og mere om, hvordan det hænger sammen hvis du vil investere i solceller til erhverv.
Skatteregler for solceller til private
Du skal kun betale skat af den energi, som du sælger videre til elnettet. Hvis du ikke sælger mere end 7.000 kr. årligt, så skal du ikke betale skat. Sælger du derimod for mere end 7.000 kr. årligt, så skal du betale skat af 60% af dit salg. Læs mere om salg af strøm fra solceller her.
Derved er 40% af den overskydende bruttoindkomst at dit salg altså skattefrit. Disse procenter betragtes som værende et standardiseret fradrag, som skal dække udgifter til driften af dit solcelleanlæg.
Læs mere om skatteregler for solcelleanlæg til private på SKAT’s egen hjemmeside.
Afskrivning af solceller til privat bolig
Den skematiske ordning fra SKAT, gør at det ikke er muligt at afskrive en investering på hverken solceller, solcelleanlæg mm. Du kan derimod fratrække renteudgifter, hvis du har lånt penge til at købe anlægget.
Hvis du vil have trukket renteudgifter fra din investering, så plejer de at blive indberettet automatisk af dit realkredit – eller pengeinstitut. De bør derfor indgå i de samlede renteudgifter på din årsopgørelse.
Hvis du ikke er sikker på om de bliver indberettet automatisk, så er det muligt at tjekke tidligere årsopgørelsen på SKAT’s hjemmeside og derefter rette forskudsopgørelsen for indeværende år.
Hvad er forskellen på energi fra et solcelleanlæg og de traditionelle energikilder?
Kul, olie og gas er nogle af de mest brugte traditionelle energikilder, og de adskiller sig på mange måder fra den energi vi får fra et solcelleanlæg. Her er nogle af de mest iøjnefaldende forskelle:
Miljøpåvirkning
Solceller er en grøn og ren energikilde, mens traditionelle energikilder som kul, olie og gas udleder skadelige emner i atmosfæren og bidrager til klimaændringer.
Omkostninger og driftsikkerhed
På sigt er et solcelleanlæg en langt bedre investering end de traditionelle energikilder. Traditionelle energikilders pris kan være afhængige af politiske og økonomiske faktorer, hvorimod et solcelleanlægs løbende omkostninger primært afhænger af solen.
Fleksibilitet
Traditionelle energikilder er afhængige af geologiske ressourcer samt infrastruktur. Et solcelleanlæg kræver derimod kun, at det er placeret rigtigt i forhold til bygningsfundamentet samt solen. Et solcelleanlæg kan derfor være mere fleksibelt for dig som privatperson.
Vedvarende energikilde
Et solcelleanlæg er en vedvarende og fornybar kilde til energi, hvorimod traditionelle energikilder er begrænsede og kan opbruges.
Hvorfor investere i et solcelleanlæg til private frem for andre grønne energikilder?
Vindenergi, vandenergi, biomasse og geotermisk energi, er andre løsninger som kan biddrage til den grønne omstilling. De er alle vedvarende energiformer, ligesom solen. Men hvor et solcelleanlæg er nemt at integrere i den private husstand, er de andre former noget mere komplekse. De færreste har mulighed for at have en larmende vindmølle til at stå i baghaven. Vandenergi og geotermisk energi kræver kompleks teknologi, samt en specifik infrastruktur, som gør det til en svær investering. Biomasse er ligeledes kompleks, da der er stramme reguleringer for, hvordan du må behandle organisk materiale såsom træ, affald og landbrugsprodukter. Et solcelleanlæg slår derfor mange af de andre energikilder på grund af sin tilgængelighed og det faktum, at det bare er nemmere at vælge denne løsning for en privat husstand.