Salgschef
Salgschef til ProSolar ApS – Byg din egen salgsorganisation i en grøn virksomhed
Vil du være med til at sætte dit præg på fremtidens bæredygtige energiløsninger?
ProSolar ApS tilbyder dig muligheden for at tage ansvaret for salg, ledelse og udvikling i en virksomhed, der gør en reel forskel for klimaet.
Om rollen som salgschef
ProSolar ApS søger en salgschef, der kombinerer erfaring med operationelt salg, procesoptimering og strategisk udvikling.
Rollen er dedikeret til vores private marked, hvor du får ansvaret for at drive salget til privatkunder og udvikle salgsstrategier, der skaber vækst og høj kundetilfredshed.
Din hverdag vil være en kombination af operationelt salg, strategisk udvikling og ledelse. Over tid vil du også få ansvaret for at rekruttere, oplære og motivere et salgsteam. Som salgschef bliver du ansvarlig for at udvikle og eksekvere salgsstrategier, der styrker vores position på privatmarkedet og sikrer, at vores kunder får adgang til førsteklasses bæredygtige energiløsninger.
ProSolar ApS har base i Ballerup og en afdeling i Jelling. Denne stilling er placeret i Ballerup, hvor du vil være tæt på virksomhedens ledelse og kernefunktioner.
Dine primære opgaver som salgschef
Dine arbejdsopgaver vil omfatte:
- Etablering og ledelse af et nyt salgsteam med fokus på salg til private kunder
- Udvikling og implementering af salgsstrategier og kampagner i tæt samarbejde med ledelsen
- Sikring af høj kundetilfredshed gennem kvalitetsrådgivning og en tillidsfuld salgsproces
- Analyse og opfølgning på salgsresultater for løbende optimering af indsatsen
- Opbygning af relationer og samarbejder med markedsførende brands og leverandører
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- Har solid erfaring inden for salg, gerne med en baggrund i energiløsninger, teknologi eller byggesektoren
- Har erfaring med teamledelse og kan motivere og udvikle et salgsteam
- Er resultatorienteret og drevet af ambitiøse mål
- Er en stærk kommunikator, der kan skabe tillid hos kunderne
- Er struktureret og arbejder selvstændigt med fokus på kvalitet og ærlighed
- Deler vores passion for bæredygtighed og innovation
Vi tilbyder
Oplev frihed under ansvar i vores dynamiske og hurtigt voksende virksomhed, hvor vi brænder for grøn omstilling.
Vi sætter en ære i medarbejdertrivsel og skaber et positivt arbejdsmiljø gennem sociale arrangementer som vores fredagsbar, sommerfest og julefrokost. Og når vi har brug for en pause, kan du finde os ved dartskiven, hvor vi skærper vores præcision og konkurrence ånd.
Vores flade organisation fremmer stærk intern kommunikation, så du altid føler dig hørt og værdsat. Velkommen til et arbejdsmiljø, hvor vi sammen skaber en bæredygtig fremtid og trives hver dag!
- En unik mulighed for at bygge og lede din egen salgsorganisation.
- En central rolle i en virksomhed med ambitiøse mål og et solidt fundament.
- En attraktiv lønpakke med fast løn og bonus uden loft.
- Et innovativt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje og højt til loftet.
- Løn baseret på kvalifikationer.
Ansøgning
Er du klar til at tage ansvaret for salg og ledelse i en virksomhed, der bidrager til en grønnere fremtid? Send din ansøgning og dit CV til fb@prosolar.dk senest d. 01/03/2024. Ved yderligere information og spørgsmål kan du skrive til samme e-mailadresse.
Vi afholder samtaler løbende.
Vær med til at gøre en forskel – både for klimaet og for ProSolar!
Søg stillingen her.
Del dette opslag
Om ProSolar
ProSolar er en af landets førende leverandører af solcelleanlæg til erhverv, boligforeninger, offentlige institutioner og nybyggeri.
Vi har mere end 10 års erfaring med projektering, monteringen samt drift og vedligehold af solcelleanlæg til virksomheder i Danmark. Vi har stor erfaring med flere af landets største erhvervsanlæg og driver en grossistafdeling, hvor ProSolar er bindeled til branchens fagmontører af solcelleanlæg.
I 2022 monterede ProSolar mere end 50.000 paneler på 1.000+ erhvervsanlæg og privatboliger.
Som ansat i ProSolar bliver du tilbudt:
- En uformel arbejdsplads med højt til loftet og gode kollegaer
- Oplæring i produkter samt tæt dialog og sparring med erfarne kollegaer
- At blive en del af den grønne omstilling
- En hverdag med uformelle kommunikationskanaler og korte beslutningsprocesser.
Virksomheden er i gang med at realisere en ambitiøs vækstplan. Dette har bl.a. resulteret i, at man for nylig har udvidet organisationen med flere nye kollegaer.